Triatlon til fordel for børn 2018

Arrangement bliver afholdt mandag, den 21. maj 2018 (2. pinsedag) ved Slangerup Hallen, Idrætsvej 5, 3550 Slangerup

Prisen for at deltage er fra kr. 370 - 520 (alt efter tilmeldingstidspunket  pr. person. I prisen er der incl. 1 T-shirt, 1 sandwich samt en kildevand samt et års medlemskab af foreningen. Der vil være udlevering af  vand og frugt under hele stævnet.

Der er et max deltagerantal på 400.

Der vil være 5 forskellige distancer:

ca. 8km (100m Svømning - 6 km Cykling - 2km Løb)    

ca. 15km (200m Svømning - 10km Cykling - 5km Løb)

ca. 25km (200m Svømning - 20km Cykling - 5km Løb)

ca. 50km (500m Svømning - 40km Cykling - 10km Løb) (max deltagerantal 75  stk.)

OL Distance (1.500m Svømning - 40km Cykling - 10km Løb)  (max deltagerantal 75 stk.)

Deltagergebyret for 8km,15km, 25km & 50km er indtil 31/12-2017 kr. 370,00 mellem 01/01 - 31/03-2018 kr. 420 og fra 01/04 - 01/05-2018 kr. 470. Der vil herudover komme til tilmeldingsgebyr, som Lapio tilskriver på kr. 12,50.

Deltagergebyret for OL Distancen er indtil 31/12-2017 kr. 420, mellem 01/01 - 31/03-2018 kr. 470 og i perioden 01/04 - 01/05-2018 vil prisen være kr. 520. Der vil herudover komme til tilmeldingsgebyr, som Lapio tilskriver på kr. 12,50.

Der er mulighed for at tilmelde sig som familie (2 voksne & 2 børn). Hvis man vil gøre brug at dette, så skriv en mail til info@tritilfordelforboern.dk. Prisen indtil 31/12-2016 er kr. 1.180, mellem 01/01 - 31/03-2017 kr. 1.350 og i perioden 01/04 - 01/05-2017 kr. 1.580. Der vil herudover komme et tilmeldingsgebyr pr. deltager, som Lapio tilskriver på kr. 12,50.

De første deltagere springer i vandet kl. 09.00. Der er 6 baner i Slangerup Svømmehal og der vil være rullende start, så der bliver smidt en i bassinet for hver halve bane, indtil der er 4 i bassinet på hver bane - herefter vil der blive smidt en i bassinet, hver gang der er en, som kommer op. OL distance deltagerne starter, som de første. Man svømmer fra den lave ende af bassinet og mod den dybe ende.

Det vil være muligt at stille op som hold, hvis du ikke kan gennemføre triathlonet alene. I kan vælge at dele svømningen, cyklingen eller løbet ud på 2-3 personer. Dette kræver dog at alle på holdet betaler tilmeldingsgebyret.

Der vil være vejvisere alle steder på ruterne, hvor der skiftes retning - dette er gældende både for cykel og løberuterne, så børn kan også deltage.

Bemærk, at der er kun adgang for deltagere i triatlonet i svømmehallen samt i skiftezonerne. Hvis der er børn, som er tilmeldt triatlonet og ikke har forældre med, som deltager i triatlonet, skal børnene selv kunne klare omklædning/svømning mm.

Tilmelding og betaling kan kun ske via hjemmesiden via ovenstående link. Bemærk, at tilmeldingen er bindende - det er ikke muligt at få refunderet startgebyret, hvis man er tilmeldt. Man kan selv forsøge at sælge startnumret, og det er muligt at få ændret navn, men kun indtil den 1. maj 2018

Husk, Svømmetøj, Cykel, Cykelhjelm samt Løbesko.