Triatlon til fordel for børn

Tilmelding til Triatlon 2013

Arrangement bliver afholdt mandag, den 20. maj 2013 (2. pinsedag) ved Slangerup Hallen, Idrætsvej 5, 3550 Slangerup

Prisen for at deltage er kr. 375,00 pr. person. I prisen er der incl. 1 T-shirt, 1 sandwich samt en kildevand. Der vil være udlevering af  vand og frugt under hele stævnet.

Der er et max deltagerantal på 400.

Der vil være 4 forskellige distancer:

ca. 8km (200m Svømning - 5,9km Cykling - 2,1km Løb)

ca. 15km (200m Svømning - 10,1km Cykling - 4,8km Løb)

ca. 25km (200m Svømning - 20,2km Cykling - 4,8km Løb)

ca. 50km (500m Svømning - 40,4km Cykling - 9,6km Løb)

Det vil være muligt at stille op som hold, hvis du ikke kan gennemføre triathlonet alene. I kan vælge at dele svømningen, cyklingen eller løbet ud på 2-3 personer. Dette kræver dog at alle på holdet betaler tilmeldingsgebyret.

Der vil være vejvisere alle steder på ruterne, hvor der skiftes retning - dette er gældende både for cykel og løberuterne, så børn kan også deltage.

Bemærk, at der er kun adgang for deltagere i triatlonet i svømmehallen samt i skiftezonerne. Hvis der er børn, som er tilmeldt triatlonet og ikke har forældre med, som deltager i triatlonet, skal børnene selv kunne klare omklædning/svømning mm.

Tilmelding og betaling kan kun ske via hjemmesiden via ovenstående link.

Husk, Svømmetøj, cykelhjelm samt løbesko.